Jeg har modtaget FNUG’s stafet fra Katja Foss Hansen, og denne gang skulle den så handle om behandling.

Og jow…jeg har da vist prøvet en del - desværre fordi lægerne lige siden jeg fik konstateret leddegigt som 3-årig ikke rigtigt har kunnet smertedække mig nok. Jeg er angrebet i hele kroppen – undtagen i hofterne - det er nemmere at sige det på den måde! Og så kan man godt gå hen og blive lidt af en prøveklud i det danske hospitalsvæsen!

Udover den sædvanlige form for behandling såsom fysioterapi, varmtvandssvømning, træning o.l. – som ikke har hjulpet mig med andet end at holde mig nogenlunde smidig - og altså ikke smertefri - har jeg denne gang valgt at stille mit fokus ind på den medicinske del af min behandling.

Som lille var det mest prednison, senere guldkur, der havde den ”gavnlige” virkning på mig. Det kunne da hjælpe mig på den måde, at jeg kunne gennemføre min skolegang uden alt for meget fravær!

Senere – da jeg skulle til at fuldføre uddannelse, arbejde osv. havde de ”gode gamle midler” ingen virkning på mig mere, og først efter at jeg fik tilkendt min pension som 25-årig, blev jeg så sat på Methotrexate (MTX), som viste sig for mit vedkommende at have en mere stabiliserende effekt på min form for gigt, kombineret med prednisolon og smertestillende midler som Vioxx, Celebra, Salazopyrin.

I dag tager jeg så, udover MTX,  Orofen, - ketoprofenstof, da jeg ikke havde det så godt (mavegener…!) med de førnævnte!

Glukosamin
I januar 2003 begyndte mit højre knæ at give efter for 30 års gigthærgen og udover leddegigtforandringerne viste røntgenbillederne også at der var begyndende slidgigt – en operation kom på tale, men efter diverse kurophold dels herhjemme og dels i udlandet, begyndte jeg så i december 2003 at tage glukosamin.

HOLD DA HELT OP, sikke en virkning – fra at jeg ikke kunne belaste mit knæ som bare ved almindelig gang, kunne jeg lige pludselig bøje, strække, gå og især sove UDEN smerter!!
Så INGEN operation til mor her – ha, ha, snydt igen, læger!

Så lige det ”stof” er åbenbart godt for mine ”gamle” gigtspiste knogler, og det bedste er, at jeg ingen bivirkninger har haft med det – jubiii!
Jeg syntes sågar, at mine ankler – som efterhånden de sidste 5 år har været godt stive - er begyndt at kunne bevæges lidt mere!!

Jeg er da også realistisk. Jeg ved da godt, at det ikke går ind og ”fjerner” min leddegigt – men hvis bare det kunne dulme de smerter, som slidgigten giver mig, så er jeg yderst tilfreds, det kan alle vel sætte sig ind i – ikke også!??
Det var så lidt om mine korte opsummerede erfaringer med medicin igennem de sidste 31 år….og de giver vel lidt kompetence!!