Livskvalitet trods gigt
af Astrid Glargaard

Livskvalitet. Et fantastisk emne, som samtidig er fantastisk svært. For livskvalitet er en uhåndterlig størrelse, da det er noget meget individuelt.

Hvis man stopper nogle tilfældige personer på gaden og spørger, hvad livskvalitet er for dem, vil svarene være så forskellige som f.eks et godt helbred, familie, arbejde, venner, god økonomi. Men hvad svarer man, hvis alt dette bliver overskygget af det faktum, at man skal have gigten med ind i billedet? For ryger livskvaliteten sig ikke en tur, når man får konstateret gigt, og man skal leve med den hver dag måske resten af livet?
Nej – ikke nødvendigvis. Jeg vil vove at påstå, at der er kvaliteter ved alle liv. Nogle gange skal man bare kigge lidt bedre efter for at få øje på dem.

Livsglæde
Livskvalitet for mig er først og fremmest glæde ved livet, for hvis man ikke er glad for det liv, man nu engang har, så kan man sikkert heller ikke finde nogle kvaliteter ved det. Man skal have mod på at tage både de gode og dårlige udfordringer, som livet stiller til os alle, og at leve med gigt kan af og til være noget af en udfordring.

Vi kan vel alle blive enige om, at de dage, hvor man selv sidder ved styrepinden og har fuld kontrol over kroppen, er det ingen kunst at føle glæde ved livet. Det er på de dage, hvor gigten bogstaveligt talt slår benene fuldstændig væk under én, og man mister al kontrol, at det er svært at finde livskvaliteten. Nogle vil måske påstå, at der ingen livskvalitet er på de dage, som bare er et sandt smertehelvede fra morgen til aften. Men det er der. Det kræver bare en større indsats at finde den.

Værd at leve
På de dage gælder det om at gøre noget for sig selv, så man måske ikke glemmer smerterne, men får dem lidt på afstand. Man kan tænke på og gøre noget af alt det, som gør livet værd at leve trods smerterne. For mig er det f.eks. en telefonopringning til en gammel veninde, som man kan tale i telefon med i timevis, et besøg af min søster og toårige nevø, der råber ”Aaatrid”, fordi han har brug for min hjælp eller bare at sidde i sofahjørnet med et tæppe, en kop te og så prøve at få det bedste ud af det hvil fra hverdagens travlhed, som gigten tvinger mig til at tage.

Jeg ved godt, at det alt sammen lyder meget tantet, men jeg ved af erfaring, at jeg ikke bliver mere glad for livet ved at have ondt af mig selv og være vred på resten af verden, fordi jeg har smerter. Det er bedre at prøve at fokusere på det positive ved livet og tænke på, at der altid kommer en ny dag. Hvis man vil, kan man også vende dagene med smerter til noget positivt. Jeg prøver i hvert fald at sætte pris på de gode dage, så jeg ikke tager det for givet, at jeg selv kan stå ud af sengen, når vækkeuret ringer tidligt om morgenen; at jeg ikke tager det for givet, at jeg kan cykle ind til byen og passe mine studier; at jeg ikke tager alle hverdagens små trivialiteter, som alle andre kører sur i, for givet.

Jeg indrømmer, at det ikke altid er lige let at glæde sig over en cykeltur og livet, når jeg kommer gennemblødt hjem, fordi jeg har glemt mit regntøj. Men jeg har gjort det til en vane at lade natlampen være tændt i fem minutter, når jeg ligger i min seng om aftenen, og så tænker jeg på det, jeg har lavet, og det jeg skal lave; at jeg trods gigten har et liv fuld af kvaliteter.

Jeg håber, at I alle kan finde kvaliteter ved jeres liv. Jeg ved, at der er masser, men det kræver nogle gange en ekstra indsats, vilje og stædighed fra jeres side for at få øje på dem.