Til forsiden – www.fnug.dk FNUG's plakat
Sidste nyt Ung med gigt Aktiviteter FNUG-Bladet Debat Chat
Gigt - og hva' så?
Gigt har mange ansigter
Lær at leve bedre med din gigt
Behandling, rådgivning og samarbejde
Medicin
Kirurgi
Laboratorium
Fysioterapi
Ergoterapi
Psykologi og selvhjælp
Alternativ behandling
Uddannelse
Arbejde
Kost
Motion
Ferie og rejser
Partner, familie og venner
Sex
Graviditet og børn
Ergoterapi

Formålet med ergoterapi er at gøre dig så selvhjulpen som muligt. Når man har gigt, kan der være ting, man har svært ved at klare. Mange praktiske ting kræver jo, at ens krop fungerer tilfredsstillende.

Hjælpemidler
Hjælpemidler
Ergoterapeuten kan vejlede dig i brug af hjælpemidler, hvis der er praktiske ting i dagligdagen, du i perioder har svært ved at klare. Enten fordi bevægelserne udvikler ekstra smerte eller er besværlige på anden vis.

Der findes et utal af forskellige hjælpemidler, pæne, grimme, fikse, klodsede og mange af hver slags. Det gælder om at finde frem til lige det, der hjælper dig. Så det er bare om at være kritisk og ikke bange for at sige til, hvis det ikke fungerer helt efter hensigten.

Mange gange er det også godt at lære en ny, bedre måde at udføre tingene på, f.eks. få idéer til madlavning, rengøring, påklædning, sengeredning og lign. Har du praktiske problemer derhjemme med at bade, rejse dig fra toilettet, komme over dørtrin og lign., er der også råd for det.

De fleste kommuner har ansat ergoterapeuter, som efter henvendelse kommer ud og hjælper med løsninger af problemerne. Spredt over hele landet findes der hjælpemiddelcentraler, hvor du kan se og afprøve forskellige hjælpemidler.

Ledbeskyttelse
Når man har gigt, er det vigtigt at passe på sig selv, sine led og muskler. Selv om gigten kan standse i morgen, skal du leve med de allerede skete skader resten af livet. Derfor gør ergoterapeuten meget ud af at fortælle og lære dig om ledbeskyttelse. Ledbeskyttelse er læren om, hvordan du tager på ting, rejser og sætter dig, sidder rigtigt på en stol - i det hele taget, hvordan du gør ting, der har med din krop at gøre.

Jo mindre et led er, jo mindre belastning tåler det. Så brug så mange led i en bevægelse som muligt. Grib med hele hånden i stedet for med enkelte fingre, brug begge hænder, hvor du ellers kun ville bruge den ene hånd, og brug så store led som muligt.

Mange hjælpemidler er ledbeskyttende, idet deres udformning bevirker, at led og muskler bruges på en mere hensigtsmæssig måde. Og det i sig selv kan virke smertenedsættende.

Skinner bruges også til ledbeskyttelse. Især håndledsskinner bruges ofte, da håndleddet er udsat for stor belastning pga. et kompliceret senetræk og hyppig brug. Skinner anvendes både til at stabilisere leddet, til at korrigere fejlstillinger og til at forebygge skader. Skinnerne kan købes færdige og rettes til efter dit led. Korrigerende skinner må dog laves specielt.

Husk at bevæge leddet igennem regelmæssigt for at bevare smidigheden, ellers kan leddet blive stift.

I Hjælpemiddelbasen på
www.hmi-basen.dk kan du finde en masse forskellige hjælpemidler.

Du kan også læse mere om hjælpemidler på Gigtforeningens hjemmeside på
www.gigtforeningen.dk/Hjaelpemidler-og-gigt.

FNUG's plakat

FNUG A-Å
Få tilsendt FNUG's nyhedsmail
Skriv en hilsen i gæstebogen

Avanceret søgning

  Dynamicweb Software A/S har stillet Content Management Systemet (CMS) Synkron.web til rådighed for FNUG til arbejdet på www.fnug.dk

www.fnug.dk hostes af Hostnordic, der også har stillet mailhotel til rådighed for FNUG

  Udskriv denne side Tilføj denne side til dine foretrukne Få hjælp til www.fnug.dk

FNUG - Tlf. 41 81 95 45 - fnug@fnug.dk - Kontakt os - Om FNUG

Til toppen En side tilbage www.fnug.dk in English