Mit liv med gigt
Af René Lausdahl

Jeg mener selv, at jeg har haft gigt hele mit liv, men jeg er ikke sikker. Jeg opdagede, at jeg havde gigt for 10 år siden. Det skete ved, at mine led hævede. Men indtil nu har jeg haft det fint med hensyn til min gigt.

Mobning og gode venner
Da mine klassekammerater fandt ud af, at jeg havde gigt, skulle de selvfølgelig mobbe mig. Jeg er blevet mobbet hele mit liv. Det er dog taget af, efter jeg kom op i 8. klasse, men ellers har mit liv været det rene helvede nogle gange. Min gigt har så gjort, at jeg ikke kunne det samme som de andre, og det kan de ikke acceptere, så jeg har ikke så mange venner. Jeg har dog en god ven, som hedder Daniel. Vi er sammen næsten hver weekend, men jeg diskuterer ikke min gigt med ham, i hvert fald ikke så meget. Når Daniel og jeg er sammen, så laver vi ikke noget, han ved, at jeg ikke kan klare, så han forstår nok godt, at gigten er et stort problem for mig.

Jeg tror ikke, at dem i min klasse ved, hvad det vil sige, at jeg har gigt, for de mener ikke at det er logisk, at jeg ingenting kan om morgnen, men at jeg kan springe rundt efter skoletid. Jeg tror heller ikke, at det er mig, der er anderledes end dem. Det er nærmere dem, der er anderledes fra mig. Man kan også sige det på en anden måde: "dem, der mobber er dem, der føler afmagt" eller "dem, der mobber er dem, der ikke kan klare sig i et samfund".

Pigerne gør mig til digter
Jeg har aldrig haft en kæreste, for alle dem, jeg har spurgt, ville ikke have mig pga. min gigt. Jeg har endda fået at vide af flere af dem, at hvis jeg ikke havde gigt, ville de godt, og det mener jeg ikke, at de kan være bekendt at sige. Det, at jeg aldrig har haft en kæreste, har nok været med til, at jeg skriver digte nu. Det er den eneste måde, jeg kan slippe for at sige det til dem, jeg holder meget af. Det er lidt surt, at jeg ikke tør give mine digte til de piger, jeg holder af, men det er nu ikke så surt alligevel, for så slipper jeg for at blive ked af det igen. Her er noget, jeg har skrevet og mener, er rigtigt "opgiv kærlighed, og den vil finde dig". Prøv at tænke lidt over den.

Jeg mener ikke, at man skal sige alt til sine forældre, hvad angår problemer. Man kan risikere, at de bliver overbeskyttende, og det er ikke rart. Min gigt er også en af grundene til, at jeg ikke bliver inviteret til fester. Men når folk ikke inviterer mig, viser det bare, at de ikke kan lide en, eller at de bare ikke vil have en med. Men selv om der kommer en fest, og jeg går med til den, så går jeg altid hjem før alle andre, fordi jeg ikke kan holde til alt det der med at drikke og ryge. Jeg har aldrig røget eller drukket, fordi jeg hverken kan lide eller tåle det.

Fritid og en frisk start
Jeg går ikke til sport, men jeg har dog en hobby; rollespil. Det er mega fedt, for der kan alle være med. Det er lige meget, om du sider i kørestol eller går med krykker. Ellers bruger jeg min fritid på at læse og skrive digte og historier. Jeg spiller også meget pc og Playstation 2. Efter folkeskolen skal jeg på efterskole og starte på en frisk. Det bliver rart at komme til et sted, hvor ingen kender en.

Jeg har mange venner, der har gigt, men jeg er ikke så tit sammen med dem, for de kommer ikke fra Herning, men vi taler da sammen i ny og næ