 |
|  |
 |
Lokalt: Nord- og Midtjylland
Golfbolde igennem Bambi Af Tina M.-L. Campbell
Stakkels Bambi. Her skal der fyres golfbolde af sted. De skal igennem Bambi, under hundekurven og gennem et gammeldags das.
Ja, det var bare nogle af alle de forhindringer, vi skulle have vores bolde igennem midt i juni. De spidsfindige prøvelser var udtænkt af Midtpunkt MiniGolf i Randers. Der var nogle utroligt svære baner imellem. Så vi blev helt stolte over bare at ramme i hul, uanset hvor lang tid, det tog. Godt vi selv kunne bestemme farten.
Her var vi nogle enkelte FNUG’ere og hjælpere, der fik udfordret hinanden igennem nogle hyggelige timer. Det var rigtig smart med et indendørs minigolfområde. Det var noget mere tilgængeligt end de udendørs. Og når man samtidig så heller ikke kan vide sig sikker på det danske vejr, så er det jo et ret godt alternativ.
Vi havde startet vores hyggestund på en nærliggende café, hvor vi kunne spise sammen som en god indledning. Man kæmper jo bedre på fuld mave.
Tak for et godt arrangement og en hyggelig eftermiddag og aften! Jeg glæder mig som sædvanlig til næste FNUG-arrangement. Til det ønsker jeg mig bare flere nye folk, så er det helt perfekt.
Så velmødt! |
|
|
|  |
|