Til forsiden – www.fnug.dk FNUG's plakat
Sidste nyt Ung med gigt Aktiviteter FNUG-Bladet Debat Chat
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Blad 102
Blad 101
Blad 100
De tror jeg pjækker
Viljen er vejen
Ud på arbejdsmarkedet - tanker fra en FNUG'er
Jobbet blev fleksibelt
Kur i Tyrkiet
26 dage i Thailand - tur/retur
Min rejse under havets overflade
Marlene og lægerne
Det nye knæ
Drømmen om helbredelse
Det er synd for far og mor, når jeg har ondt
Leddegigt og en baby
Manglende forståelse gør det svært
Elsker, elsker ikke
Sex med gigt
Min kæreste har gigt
Cirkus sex stillinger
Magdalenes debut i FNUG
Blad 99
Blad 98
Blad 97
Årgang 2000
Årgang 1999
Tidligere årgange
Stafetten
Redaktionen
Andre artikler
Artikel fra FNUG-Bladet 100
Jubilæums-nummer

Artiklen har tidligere været trykt i
FNUG-Bladet 91
FNUG-Bladet 100
Drømmen om helbredelse
Af Lene Lauridsen

Alternativ behandling: Den gigtramtes drøm om helbredelse efter et måske lidt skuffende møde med hospitalssystemet. Og indrømmet: Det er let at falde for de mange løfter om et bedre liv, færre smerter, ingen knogleskader måske endda total helbredelse.
Og det er da besnærende at komme til en konsultation hos en alternativ behandler, der har noget, der føles som oceaner af tid, efter at have været udsat for de afmålte 10 - 15 min. hos egen læge eller på en reumatologisk afdeling.
Heks

Det der imidlertid er knapt så besnærende, er de mange penge det koster og den i bedste fald sparsomme og i værste fald fuldstændigt fraværende sikkerhed for behandlingens effektivitet. Mange - unge som gamle - med gigt ofrer formuer på mere eller mindre tvivlsomme behandlinger. Mange på anbefaling fra en hjælpsom nabo, en gammel tante eller bekymrede venner og familiemedlemmer. Det kan være fristende efter flere forgæves forsøg at sige nej tak, men nogle undlader dette af frygt for reaktionen: "Jamen vil du da ikke være rask?". Det kræver stor personlig styrke at stå imod dette pres. Jo - vi vil selvfølgelig gerne være fri for smerter og ledødelæggelse. Men for mit eget vedkommende kan jeg tilføje: Blot ikke for enhver pris. Hver ny skuffelse og fejlslagent forsøg tærer meget på de i forvejen sparsomme kræfter og penge. Og denne ekstra belastning vælger jeg at spare mig selv for og i stedet bruge mine penge på at have det godt.

Helbredt eller gratis
At have det godt kan for mig så udmærket være at prøve det alternative, jeg selv har lyst til. Og jeg har prøvet en del. Jeg fik gigt, da jeg var 1 år og begyndte som 15-årig med (af en velmenende nabo) at blive anbefalet en "klog mand", der ved at lægge hænderne på mig kunne helbrede mig. Han var så overbevist, at hans tilbud var: Helbredt eller gratis. Jeg gik der i ca. 4 mdr., og det havde ingen effekt overhovedet. Det kostede så heller ikke mere end den symbolske sum, mine forældre alligevel følte sig forpligtede til at betale ham for sin indsats. Det vil måske undre nogle, at mine forældre ikke tidligere havde prøvet alternativ behandling. Men heldigvis (og jeg mener heldigvis) har mine forældre ikke set nogen grund til at udsætte mig for dette. Og når jeg tænker på, hvor svært det var at få stoppet lægernes medicin i mig, ville det nok også have været fuldstændig umuligt at hælde mere i mig.

Læger og alternative
Som 20-årig blev jeg så af en veninde, der selv havde oplevet effekt af det, anbefalet at starte hos en behandler, der arbejdede med en kombination af zoneterapi, akupunktur og vacuumterapi (underbenet stikkes ned i en stor filtstøvle, der stikkes ned i en plasticpose forbundet til en kompressor, så der skabes undertryk omkring benet). Det jeg husker bedst fra sessionerne derude var ikke den store fremgang i gigten, men derimod hans sort-hvide opfattelse af behandling: Alle læger er dumme, og alle alternative er gode. Det synspunkt jeg siden har mødt så mange gange i hospitalsverdenen. Hvor ville det gøre tilværelsen meget nemmere, hvis der i højere grad blev åbnet op for en dialog mellem de to verdener, der begge har nøjagtigt det samme mål: At gøre livet bedre for deres patienter. Tænk hvis en patient ikke behøvede føle skyld eller behov for at skjule det overfor sin læge, når hun supplerede vedkommendes behandling med andre midler. Jeg føler mig nogle gange i en loyalitetskonflikt, hvor jeg overfor lægerne forsvarer de alternative og modsat den anden vej. Det er ikke en rimelig situation at sætte folk der i forvejen har nok at tænke på i.

Reiki Healing
Siden er jeg - i starten med stor skepsis - blevet introduceret til Reiki Healing. En blid healingsmetode der for mig har været en stor hjælp til, at slappe af og opleve, at jeg kunne gøre noget godt for mig selv. Jeg har fået meget helkropsmassage, for at få oplevelsen af, at det også kan være rart, når andre rører ved kroppen (en helt anderledes oplevelse end de mange "behandlingsberøringer" der - i barnets bevidsthed - oftere har haft karakter af overgreb end blot neutrale berøringer). Massagen har endvidere givet mig oplevelsen, at de signaler, jeg fik fra min krop, var velvære mere end ubehag. En anden vigtig forskel fra de professionelle behandleres berøring: Jeg vælger selv at modtage berøringen, og hvem jeg vil modtage den af. Det er ikke noget, der bliver påført af den tilfældige ambulatorielæge eller den fys, der havde tid til at tage en ny patient ind.

Rebirthing
Noget der for alvor har rykket mig psykisk (og - tror jeg - dermed også fysisk) er Rebirthing. En teknik der via åndedrættet kan bringe dig i kontakt med gamle følelsesmæssige blokeringer og negative overbevisninger. Disse overbevisninger kan så vendes positivt. Det er her i gennem, jeg for alvor har lært at - ikke blot acceptere men også - være glad for min krop og mit liv. Det skal dog også lige nævnes, at jeg de sidste 6 år også har gået til psykolog. Dette har været helt essentielt i arbejdet med at lære at blive glad for min krop.

Kosttilskud har jeg aldrig gjort så meget i. Jeg spiser ingefær, og lige nu er jeg på en hvidløgskur, der skulle kunne kurere alt fra hæmorider over lunge/hjerte-kar sygdomme, svulster og reducering af kropsvægten til ledegigt. Jeg véd ikke, om det hjælper, men ud over en ubehagelig lugt, der kan skræmme enhver væk, kan det i hvert fald aldrig skade og desuden er det billigt.

Det var en lang smøre. Jeg er overbevist om, at den dag lægerne begynder at indse og blive undervist i vigtigheden af at møde patienterne, der hvor de er, finder ud af at spørge til vedkommendes egen teori om årsagen til at vedkommende blev syg, og hvad der i så fald kunne gøre vedkommende rask - og herefter støttede vedkommende i dette arbejde, ville mange af de useriøse alternative behandlere kunne dreje nøglen om.

FNUG's plakat

FNUG A-Å
Få tilsendt FNUG's nyhedsmail
Skriv en hilsen i gæstebogen

Avanceret søgning

  Dynamicweb Software A/S har stillet Content Management Systemet (CMS) Synkron.web til rådighed for FNUG til arbejdet på www.fnug.dk

www.fnug.dk hostes af Hostnordic, der også har stillet mailhotel til rådighed for FNUG

  Udskriv denne side Tilføj denne side til dine foretrukne Få hjælp til www.fnug.dk

FNUG - Tlf. 41 81 95 45 - fnug@fnug.dk - Kontakt os - Om FNUG

Til toppen En side tilbage www.fnug.dk in English