Artikel fra FNUG-Bladet 90
Tema: Gigt og Arbejde |
|
 |
| Hvad siger chefen? |
| af Dorte Rønsler |
|
|
 |
|
|
FNUG har lavet undersøgelse blandt 25 virksomheder.
Dette efterår har stået i arbejdets tegn i FNUG. Vores efterårskursus havde overskriften "Gigt og Arbejde" og fandt med stor succes sted i sidste weekend i oktober. Og både oktober-nummeret og dette nummer af FNUG-Bladet har temaet "Gigt og Arbejde".
Undersøgelse
Men temaet "Gigt og Arbejde" var ikke kun kursus og blad. Sammen med Markedsafdelingen i Gigtforeningen har FNUG lavet en undersøgelse blandt 25 personalechefer som Connie - FNUG's kasserer - har ringet til. Virksomhederne, der tæller både offentlige og private, har mellem 7 og 3.000 ansatte og fordeler sig over det meste af Danmark - nogle af dem har også afdelinger i udlandet.
Vi har spurgt dem om deres erfaringer med og holdninger til handicappede som arbejdskraft.
Ansatte med gigt
Der var en del der havde gigtramte eller andre handicappede ansat. Selvfølgelig er der en tendens til at jo flere ansatte, der er i virksomheden jo sværere er det at svare på, hvor mange ansatte de har med gigt. Samtidig er der en del, der svarer, "det kan godt være vi har nogle ansatte med gigt, men vi ved det ikke". Ofte er det måske kun den nærmeste chef, der ved det, det er måske et skjult handicap eller også er det ikke relevant for arbejdet. |
|
|
|
|
|
Ansøgninger
Et af de spørgsmål vi ofte har diskuteret i FNUG er, om man, når man søger job, skal oplyse, at man har gigt. Altså om man skal skrive det i ansøgningen eller ej. Eller vente til en evt. samtale.
Hovedparten af virksomhederne svarede, at de ikke spørger om det. Men de forventer dog en ærlighed. Det vil sige, at det er op til os, der søger jobbet at finde ud af, om vi vil fortælle det eller ej, og der er naturligvis fordele og ulemper ved begge dele. Der er også nogle der siger, at der skal oplyses om handicap, hvis det er relevant for det arbejde, der skal udføres, eller hvis der er specielle hensyn, der skal tages.
Der er ikke mange, der mindes at have set ansøgning, hvor der skrives, at folk er handicappede, men de fleste siger, at de ikke vil sortere fra pga. gigten, da det er profilen/personen/kvalifikationerne, det drejer sig om.
Konsekvenser
Vi spurgte også, hvad der ville ske, hvis man ikke havde oplyst om et handicap ved ansættelsen, men at det så senere kom frem, at man f.eks. havde gigt. Til det svarede de fleste, at det ikke ville få konsekvenser, hvis det ikke påvirkede folks arbejde.
Personalepolitik
Meget få virksomheder har speciel personalepolitik på området. Man går ud fra, at folk tager sig af hinanden. De fleste steder taler man om problemerne, når de opstår og et enkelt sted er det nødvendigt, at arbejde med kollegaernes holdninger til handicappede.
Fastholdelse
Hvad sker der så, hvis de har en rask medarbejder, der bliver syg. Kun en enkelt virksomhed ville ikke kunne beholde en medarbejder, der blev syg efter ansættelsen. Andre foreslår omplacering, hjemmearbejde eller ansættelse på andre vilkår.
Og det er jo positivt, men stadig kan man nok ikke lade være med at tænke tanken "der er jo stadig handicappede, der endnu ikke har et job - hvad med dem"?
Sygedage
Ingen tror at folk med gigt har flere sygedage end andre. Det synes vi er positivt, for så er det ikke det, der er grunden til, at vi bliver sorteret fra. En enkelt mener dog, at det kan komme hen ad vejen, da vedkommende mener, at det giver større fravær, hvis gigten bliver værre.
Fleks og Skåne m.m.
Der er stor forskel på, om folk kender til de støtteordninger, man kan få som handicappet i arbejde. Nogle har hørt om fleks- og skånejobs og enkelte har prøvet erfaringer med det. Stort set kun dem der havde brugt ordningerne i praksis kendte mere til dem end blot overfladisk. Kun en enkelt havde sat sig ind i det uden at have et konkret behov for det
En enkelt har en hel afdeling med folk i skånejobs, dog ingen med gigt.
Tilgængelighed
Flere og flere virksomheder bliver fysisk tilgængelige for handicappede. Nogle havde fået forbedret tilgængeligheden, andre skulle til det og nogle havde fremtidsplaner om det. Flere af virksomhederne var opmærksomme på, at selvom de måske havde en elevator og et handicaptoilet, var virksomheden måske ikke egnet for kørestole, fordi der var mange dørtrin.
Oplysning
Generelt er resultatet af undersøgelsen meget positivt og giver grundlag for en vis optimisme.
Der er dog en stor opgave, der ligger foran os! Oplysning, oplysning og atter oplysning. Virksomhederne kender ikke nok til alle de ordninger og kompensationer, man kan få som handicappet i arbejde, og vi ved - blandt andet fra FNUG's efterårskursus - at mange handicappede heller ikke kender nok til ordningerne. På efterårskurset hørte vi ikke få gange "det vidste jeg ikke, hvorfor får jeg først det at vide 2 år efter jeg havde brug for det" osv.
Her i efteråret har mange politikere heldigvis også fået øjnene op for, at der kræves mere information. Blandt andet har Socialministeriet udgivet pjecen "Sideproduktion - en gevinst for virksomhed og medarbejder" - en såkaldt redskabspjece for virksomheder, der vil ansætte personer på særlige vilkår. Center for Ligebehandling af Handicappede og UdviklingsCenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår har udgivet pjecen "Nu er vi alle jo heldigvis ikke helt ens..!" Pjecen er stilet til virksomheder, og gennemgår de ordninger, der kan bruges til gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt så der er plads til handicappede.
Men også for foreninger som FNUG og Gigtforeningen ligger der et kæmpe oplysningsarbejde forude. Vi skal være med til at oplyse vores medlemmer om alle de muligheder og ordninger, der findes. De der deltog på efterårskurset "Gigt og Arbejde" fik en masse oplysninger, og vi håber, at vi blandt andet med dette nummer af FNUG-Bladet er med til at oplyse endnu flere om alle de muligheder, der er.
Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen er du velkommen til at kontakte Connie Andersen eller Dorte Rønsler. |
|
|
|
|
