 |
| |
|
Artikel fra FNUG-Bladet 89
Tema: Gigt og Arbejde |
|
 |
| Gode jobmuligheder |
| af Kristian Jensen |
|
|
|
 |
|
| Handicapkonsulent Allan Jørgensen ser ingen grund til, at man som ung med gigt behøver at frygte arbejdsmarkedet. Man kan sagtens slå til på trods af sit handicap, og måske endda netop på grund af det. |
- Fokusér på ressourcerne, i stedet for begrænsningerne.
Sådan lyder det korte svar fra Allan Jørgensen, når man spørger ham om, hvordan man som ung med gigt kommer ud på arbejdsmarkedet. Allan Jørgensen er handicapkonsulent hos Arbejdsformidlingen i Vejle-regionen, og generelt ser han lyst på jobmulighederne for unge med gigt.
- Forskellige handicap har forskellig status, og det er min vurdering, at der er en 'høj' status omkring gigt, ligesom der er en stor tolerance overfor sygdommen, siger Allan Jørgensen, der dog understreger, at handicappet ikke gør det alene.
- Der er ingen, der bliver ansat på sit handicap. Man skal selvfølgelig være åben omkring det, men når det gælder om at få et arbejde, så er det kvalifikationerne, der tæller. Derfor er det utroligt vigtigt at få en uddannelse, konstaterer Allan Jørgensen, og fortsætter:
- Man skal også huske at være realistisk. Har man gigt er det ikke den bedste plan at stile efter at blive jord- og betonarbejder, men omvendt skal man heller ikke lade sig bremse. Der findes en masse gode kompensationsmuligheder, som en handicappet kan gøre brug af. F.eks. kan man få en speciel arbejdspladsindretning, eller man kan få personlig assistance. Og dette er endda gratis for både den handicappede og virksomheden, som ansætter den handicappede. Det offentlige betaler nemlig hele regningen, fortæller Allan Jørgensen.
Man er derfor ikke nødt til kun at tænke på fleks- og skånejob, når man har gigt. Med kompensationsmulighederne i hånden kan man sagtens tilbyde sin arbejdskraft på det ordinære arbejdsmarked. Men, understreger Allan Jørgensen, det er den handicappedes opgave selv at sætte sig ind i lovgivningen og gøre virksomhederne opmærksomme på mulighederne. Det er nemlig de færreste virksomheder, der af sig selv tænker i de baner.
Gigten som force
Mange unge med gigt har nok den følelse, at de står dårligt på arbejdsmarkedet pga. deres sygdom, men det er nødvendigvis ikke sandt. Den rigtige uddannelse og de rette kompensationsmuligheder gør, at man stort set kan stå lige med sine konkurrenter til et bestemt job. Oven i det kommer der så nogle fordele, som mennesker uden gigt ikke har.
De rette kvalifikationer er nemlig ikke kun, at man har taget en uddannelse. Det er Allan Jørgensens erfaring, at virksomhederne også lægger stor vægt på, hvem man er som person, og hvad man kan som person, og her kan gigten give en hjælpende hånd.
- Et handicap er aldrig sjovt, men det kan have en sidegevinst. F.eks. er det for mange med gigt en hård kamp at acceptere, at man overhovedet har et handicap. Men vinder man den kamp, giver den en sejhed, og mange får en vilje til, at ville begå sig godt. Og den personlige udvikling man gennemgår, giver en nogle personlige kvalifikationer, som man gerne vil have ude i virksomhederne, siger Allan Jørgensen.
Oven i alt dette kommer så, at der i øjeblikket er mange virksomheder, som gerne vil udvise et socialt ansvar, og som derfor gerne vil ansætte en person med et handicap. Så er man ung med gigt, skal man alt i alt ikke være bange for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Snarere bør man gribe chancen nu, hvor arbejdsmarkedet heller ikke er bange for at prøve kræfter med de unge med gigt.
Der findes handicapkonsulenter i alle AF-regioner, og de er mere end villige til at hjælpe dig med information og gode råd angående dine muligheder på arbejdsmarkedet - både det ordinære og det med fleks og skåne. F.eks. kan du her hente flere oplysninger om kompensationsmulighederne. God jobjagt. |
|
|
|
|
| |
|
