Bag manifestet står - IOYR - International Organisation of Youth with Rheumatism
- EULAR - European League Against Rheumatism - Social Leagues
- ARI - Arthritis and Rheumatism International
103 millioner europæere har en lettere eller sværere grad af gigt, der påvirker deres dagligdag. Alligevel er gigt ikke en af de sygdomme, der er i fokus på de europæiske dagsordner for folkesundhed. Manifestet bruges til at skabe opmærksomhed omkring gigt, dens udbredelse og dens indflydelse på mange menneskers hverdag og disse menneskers behov. Opmærksomheden rettes især mod politikere og andre beslutningstagere. F.eks. er manifestet allerede blevet præsenteret for en lang række EU-politikere. Manifestet bruges også til at gøre folk med gigt aktive og blive en aktiv del af deres egen behandling og liv. Manifestet er sat op med 10 punkter, der alle omhandler et emne relevant for gigt - f.eks. behandling eller arbejde - og indeholder visioner og ønsker for fremtiden for mennesker med gigt. Det er svært at beskrive, hvor vigtigt et papir manifestet er, men taget i betragtning hvor mange mennesker med gigt, der står bag, må det siges at have stor opbakning og samtidig tale for mange. FNUG har haft indflydelse på manifestet gennem IOYR og håber naturligvis, at det vil blive brugt flittigt. Gigtforeningen i Danmark har sørget for, at der findes en dansk oversættelse af manifestet. Den kan du finde i navigationen. Her kan du også finde link til den pressemeddelelse Gigtforeningen udsendte i anledning af ”International Gigtdag” i 2001, hvor manifestet var i fokus. |