 |
|  |
 |
Frivillig FNUG’er af Carina Starup Mentz
Jeg vil gerne dele disse tanker med dig. Jeg har været medlem af FNUG i 3 år, har haft leddegigt i 4 år. Jeg har været med i redaktionsgruppen i lidt over et år, det var ikke et område, jeg før havde beskæftiget mig med. Da de søgte i FNUG-Bladet efter nye folk, var min første tanke, at der var nok mange andre end mig, der ville være det, men det var der ikke. Efter en snak med Connie tog jeg med til redaktionsmøde, og jeg er i redaktionen endnu... |
Ved et redaktionsmøde i november 2002 blev jeg spurgt, om jeg ikke ville være 2. suppleant i bestyrelsen, da de manglede en. Endnu et område jeg ikke vidste meget om. Tænkte lidt over det, imens de andre lokkede med sætninger som ”man kan godt være i bestyrelsen uden at lave særlig meget i begyndelsen, man kan lære det langsomt!”, ”det er kun en weekend hver anden måned, at vi holder møde”. Det lød ikke så slemt. |
|
 |
Inden jeg tog af sted til mit første bestyrelsesmøde, syntes jeg, at det var lidt mærkeligt. En hel weekend i Århus, der ville kun være få FNUG´ere, jeg havde mødt før.
Men det gik jo godt - alle var søde. Under mødet var der mange ting jeg ikke var inde i, det hele var nyt for mig, tingene der blev talt om var fra før, jeg var med. Jeg fik undervejs fortalt, hvad de forskellige ting handlede om. Jeg følte mig velkommen og følte, at jeg kunne bruges til noget, og selvom jeg var ny blev mine meninger hørt. Man styrer selv, hvor meget mange opgaver, man kan magte, nogle af bestyrelsens opgaver er bl.a. viden om, hvordan det går med planlagte kurser, FNUG-Bladet, økonomi, samarbejde med andre foreninger, PR, alt hvad der skal ske og en mængde andet, kommer igennem bestyrelsen. Bestyrelsesmøderne er ikke kun 2 døgn med møder, der er også tid til hygge, snak, spil, øl eller lignende. F.eks. en tur i varmtvandsbassinet om aftenen.
Jeg kan kun slutte med at skrive, at hvis du har den mindste lyst, tid og lidt overskud til at deltage i FNUG's arbejde og møde nye FNUG'ere, skulle du prøve det af. Jeg ved, jeg ikke er færdig med at lave FNUG-arbejde...
|
|
|
|  |
|